|
IGE+XAO
Danmark A/S
IGE+XAO Danmark A/S er del af den internationalt kendte IGE+XAO-gruppe, som
- med et utal af el-tekniske CAE-installationer verden over - må betragtes
som et af verdens største firmaer inden for udviklingen og salg af
elektroteknisk software. Siden grundlæggelsen i 1989 har IGE+XAO Danmark A/S
oparbejdet stor erfaring i forbindelse med såvel standardprodukter som
specialtilpasninger af programmer til kundernes mange forskellige behov. Vi
kan derfor tilbyde vores voksende kundekreds en bred ekspertrådgivning inden
for CAE-totalløsninger.

IGE+XAO Danmark A/S sætter altid kunden i fokus, idet vi leverer kvalitet
samt de nyeste og mest brugervenlige løsninger, der er lette at anvende. Vi
tilbyder en lang række serviceydelser såsom telefonisk support og
rådgivning, konsulentbistand, kurser samt projektledelse. Succesen som en af
Danmarks førende CAE-specialister underbygges bl.a. af vores omfattende
referenceliste.
Modulopbyggede CAE-løsninger
Alle vore produkter er modulopbyggede, hvilket betyder, at du som kunde kan
finde netop den løsning, der - både økonomisk og funktionelt - passer bedst
til den pågældende opgave. Modulopbygningen er ”gennemsigtig”, hvilket
indebærer, at al dokumentation, som er udarbejdet af en bruger på et
modulniveau, uden videre kan viderebearbejdes af en bruger på et andet
modulniveau. Dette betyder således i praksis, at brugere i større
organisationer kan arbejde på forskellige modulniveauer, ligesom at
underleverandører ikke nødvendigvis behøver at arbejde på samme modulniveau
som den kunde, han arbejder for. Udover den fleksible modulopbygning fås
vore produkter også i flerbruger-licenser, hvilket er yderst relevant for
større organisationer.
Verdensomspændende samarbejde
International vækst betragtes som en vigtig faktor i IGE+XAO-gruppen. Vi er
en del af en international virksomhed og står stærkt repræsenteret i det
meste af verdenen. Vores frugtbare samarbejde med højere læreranstalter i
ind- og udland samt et utal af internationale aktiviteter er til uvurderlig
gavn for vore mange kunder, der blandt andet altid kan være sikre på at
kunne benytte vores produkter og modtage support på et sprog, de kender.
IGE+XAO Danmark A/S har valgt konstant at være på forkant med den
teknologiske udvikling. Derfor vedligeholdes og videreudvikles vore
produkter løbende via et globalt netværk af IGE+XAO-programmører, som altid
benytter de nyeste teknologiske udviklingsværktøjer. Dette arbejde er med
til at sikre, at du som kunde altid har adgang til produkter af absolut
bedste kvalitet. |