|
Den nye CADdy++ / SEE Electrical V5 indeholder en lang
række nye faciliteter, der gør tegningsarbejdet både nemmere, hurtigere og
minimerer risiciene for fejl. Med et nyt mønstergenkendelsesmodul kan
tegninger i DWG- eller DXF-formater gøres intelligente.
Til det internationalt
kendte el-tegneprogram CADdy++
/ SEE Electrical er der blevet lanceret en ny version V5. Den nye version
blev præsenteret på HI 09 i Herning, hvor alle, der blev præsenteret for
den, var enige om, at det var noget, der kunne skabe merværdi for både de
projekterende og for de udførende.
Vil optimere tegningsprocesserne
En af de brugere, der
har stiftet bekendtskab med CADdy++
/ SEE Electrical V5 er el-ingeniør Michael Otto fra Siemens Turbomachinery
Equipment A/S i Helsingør, der fremstiller turbokompressorer til blandt
andet beluftning af renseanlæg. Firmaet er førende i verden på dette område.
El-afdelingen hos Siemens Turbomachinery Equipment, der har seks ingeniører
og to tegnere, har brugt CADdy++
/ SEE Electrical i cirka 10 år.
- Den nye CADdy ++/SEE Electrical V5 ser utroligt spændende ud, og vil uden
tvivl kunne optimere vore tegningsprocesser, hvorved tegningsarbejdet vil gå
endnu hurtigere og med mindre risiko for fejl.
En af de faciliteter, vi glæder os mest til er det nye sprogmodul, idet vi
skal kunne levere tegninger på 10 forskellige sprog - blandt andet kinesisk
og russisk. Vi glæder os meget til at komme i gang med den nye CADdy++
/ SEE Electrical V5, siger Michael Otto.
Forbedret sproghåndtering
Den nye CADdy++
/ SEE Electrical V5 indeholder et væld af nye faciliteter, der forenkler
tegnearbejdet og dokumentationen. Herved spares der tid - og omkostninger -
samtidig med at dokumentationen bliver mere overskuelig og risiciene for
fejl minimeres.
En af de vigtige forbedringer i V5 er blandt andet håndteringen af sprog,
der er blevet nemmere for både den, der udfærdiger dokumentationen og for de
udførende. Den forbedrede sproghåndtering betyder blandt andet, at man kan
vise flere forskellige sprog samtidig på tegninger. Eksempelvis kan man
samtidig have kinesisk og engelsk tekst eller russisk og engelsk tekst. En
anden fordel er, at sprogdatabasen fra CADdy++
/ SEE Electrical V5 kan trækkes ud og lægges i et Excel- regneark, hvori
andre sprog efterfølgende kan indlæses. Bagefter kan de nye sprog importeres
direkte fra Excel-arket til CADdy++
/ SEE Electrical V5.
Håndtering af typedatabaser, planer og lister
Det er også blevet
nemmere at håndtere komponenttyper fra forskellige komponentleverandørers
varedatabaser, idet håndteringen er identisk, uanset om man arbejder med et
symbol, der indeholder varedata eller et symbol, der ikke indeholder
varedata. Denne facilitet betyder, at tegningsgenereringen vil gå hurtigere
end tidligere samtidig med, at man minimerer risikoen for fejl i
tegningerne.
CADdy ++/SEE Electrical V5 indeholder også nye
moduler til generering af eksempelvis klemplaner, kabelplaner og
produktlister. Formålet med disse planer er at forbedre overskueligheden af
dokumentationen for de udførende. Eksempelvis de, der bygger tavlerne,
forbinder kablerne o.lign.
Nyt modul gør
tegninger intelligente
Med et nyt mønstergenkendelsesmodul er det nu muligt at indlæse
DWG- eller DXF-filer fra eksempelvis AutoCAD eller andre el-tegneprogrammer
i CADdy++ / SEE Electrical V5 og derefter gøre dem intelligente.
Tegningerne kan herefter viderebehandles i CADdy++ / SEE
Electrical V5, hvorved man kan generere eksempelvis klemlister, kabellister,
styklister og PLC-lister. Når mønsteret er defineret én gang, kan det bruges
på alle tegninger i alle projekter.
Download CADdy++ / SEE Electrical her
-
IGE+XAO
november 2009 |